VidenTeknik

NFC eller QR-kode — hvad skal du vælge?

Det korte svar: på Google Review-kortet skal du ikke vælge — det har begge dele, NFC i selve kortet og en QR-kode trykt på bagsiden. Chippy Anmeldelseskortet har kun NFC. De to metoder sender kunden det samme sted hen og dækker hinandens huller. Her er forskellen, og hvornår hver af dem redder situationen.
Chippy 3 min. læsning

Sådan virker de to

NFC

En lille chip i kortet, uden batteri. Kunden holder telefonen mod kortet, og siden åbner. Der skal ikke trykkes på noget, ikke sigtes, og kameraet skal ikke være åbent. På de fleste telefoner tager det under et sekund.

Chippen har intet strømforbrug og holder i praksis ubegrænset — kortet kan ligge i en skuffe i årevis og stadig virke.

QR-kode

Et trykt mønster som telefonens kamera læser. Kunden åbner kameraet, holder det mod koden og trykker på linket der dukker op. Det tager et par sekunder mere, og det kræver lys nok til at kameraet kan se koden.

Hvornår NFC er bedst

  • Ved kassen. Telefonen er allerede oppe fordi kunden lige har betalt med den. At holde den mod et kort mere er ingen ekstra handling.
  • I dårligt lys. En bar, en restaurant om aftenen, et værksted. Kameraet kæmper, NFC er ligeglad.
  • Når kortet er lille eller ligger fladt. QR-koder skal ses forfra i en rimelig størrelse; NFC skal bare røres.
  • For at slippe for forklaringen. De fleste ved hvad de skal gøre, når noget ligger fladt og de har hørt «hold din telefon her».

Hvornår QR-koden redder dig

  • Telefonen har ikke NFC slået til. Nogle Android-telefoner har det slået fra fra fabrikken.
  • Ældre telefoner. Meget gamle modeller læser ikke NFC-tags i baggrunden.
  • Coveret blokerer. Et cover i metal — eller et betalingskort i coveret — kan stoppe signalet. Kameraet er upåvirket.
  • Kunden vil ikke røre ved noget. Det sker, og QR-koden kan læses på afstand.
  • Kortet skal fotograferes. Skal koden med i et opslag, på en menu eller på en faktura, kan QR-koden kopieres videre. NFC kan ikke.

Virker NFC på min telefon?

På stort set alle telefoner der er i brug i dag. iPhone fra iPhone 7 og frem læser NFC-kort, og fra iPhone XS sker det helt af sig selv uden at man gør noget. Næsten alle Android-telefoner fra 2016 og frem kan det også — enkelte kræver at NFC slås til under indstillinger første gang.

Kunden skal ikke installere nogen app. Det gælder begge metoder.

Hvor sidder antennen?

På iPhone sidder NFC-antennen i toppen af telefonen, tæt på kameraet. På Android sidder den som regel midt på bagsiden. Sker der ingenting, er det næsten altid fordi telefonen holdes med det forkerte sted mod kortet — flyt den langsomt hen over.

Kræver det internet?

Kortet selv kræver ingenting — hverken strøm, wifi eller dækning. Men kunden skal have forbindelse for at kunne åbne siden bagefter, ligesom med enhver anden webadresse. Det er værd at huske, hvis I ligger i en kælder uden dækning.

Hvad står der på kortet?

Der ligger én webadresse på chippen — på Google-kortet er det den samme, som QR-koden peger på. Kortene sendes blanke som standard, så du skriver selv adressen på under et minut med en gratis app, og du kan skrive den om igen så mange gange du vil. Se sæt det op selv.

Bemærk forskellen: chippen kan skrives om, så tit du vil. QR-koden er trykt på kortet og kan derfor ikke laves om — det er chippen, du sætter dit eget link på.

Vil du hellere slippe, så skriv dit anmeldelseslink i feltet i kurven, når du bestiller. Så programmerer og tester vi hvert eneste kort inden vi pakker, uden merpris.

Sikkerhed

Et NFC-kort kan ikke læse noget fra telefonen, og det kan ikke sende noget selv. Det indeholder én webadresse, og telefonen spørger altid kunden, om siden må åbnes. Der er ingen betaling, ingen kontaktoplysninger og ingen data involveret.

Kort fortalt

NFC er hurtigere og virker i mørke. QR-koden fanger dem, NFC ikke når. På Google Review-kortet sidder begge dele på samme kort, så du ikke behøver gætte, hvilken slags telefon din næste kunde har.

Kom i gang

Vil du have begge metoder, er det Google Review-kortet, du skal have — NFC i kortet, QR-kode på bagsiden. Vil du hellere have et kort uden fremmede logoer, tager du Chippy Anmeldelseskortet i sort eller hvid; det virker med NFC.

Se de to kort

Læs videre: hvor kortet skal ligge og hvorfor et anmeldelseskort virker. Driller noget: support@chippy.dk.