Servicevilkår
Handelsbetingelser
Sælger
Chippy er et brand under
Darabos Group
CVR 46690257
Danmark
E-mail: support@chippy.dk
Darabos Group er ikke momsregistreret. Der opkræves derfor ikke moms af dit køb.
Priser og betaling
Alle priser er angivet i danske kroner og er endelige. Der lægges ikke moms oveni ved betaling. Fragt beregnes ved kassen og fremgår, før du godkender din ordre.
Betalingen gennemføres, når ordren afgives. Vi accepterer de betalingsmetoder, der vises ved kassen.
Levering
Vi sender med GLS eller PostNord til pakkeshop i hele Danmark. Fragt koster 39 kr. Ordrer på 299 kr og derover sendes uden fragtomkostninger. Forventet leveringstid er 3–5 hverdage fra afsendelse.
Er en vare i forudbestilling, fremgår den forventede afsendelsesdato tydeligt på produktsiden, før du køber.
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Du skal give os besked på support@chippy.dk inden fristen udløber, og derefter sende varen retur senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du fortryder.
Varen skal returneres i væsentligt samme stand og mængde. Du betaler selv returfragten. Vi refunderer købsbeløbet inklusive den billigste fragtmulighed, vi tilbød, senest 14 dage efter vi har modtaget varen retur.
Kort, som vi har programmeret til dit link, kan du godt fortryde — chippen kan skrives om på få sekunder, så kortet er ellers et helt almindeligt standardkort. Undtaget er kun kort, der er trykt med dit eget logo eller din egen tekst: de er fremstillet specifikt til dig og kan ikke sælges til andre.
Reklamation
Der er 2 års reklamationsret efter købeloven. Virker en chip ikke som den skal, sender vi en ny eller refunderer beløbet. Skriv til support@chippy.dk med dit ordrenummer, så finder vi ud af det.
Reklamationsretten dækker ikke fejl opstået ved forkert brug, fysisk skade eller almindeligt slid.
Sådan virker kortene
Kortene indeholder en NFC-chip, som kan programmeres til at åbne et link, når kortet holdes op til en telefon. Chippen kan omprogrammeres af dig selv med en gratis NFC-app.
Vi kan ikke garantere, at alle telefonmodeller understøtter NFC-læsning, da det afhænger af telefonens hardware og indstillinger.
Klageadgang
Er du ikke tilfreds, så skriv først til os på support@chippy.dk — vi vil altid forsøge at løse det direkte.
Fører det ikke til en løsning, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg — www.naevneneshus.dk.
Persondata
Vi behandler dine oplysninger som beskrevet i vores privatlivspolitik. Vi videresælger aldrig dine oplysninger.